Forside » Blog » Strategi for Kunstnere » Sådan finder du din unikke stemme som kunstner
Sådan finder du din unikke stemme som kunstner
Godt nok var det min drøm at blive kunstner, men jeg blev sørme også træt af at bruge de sene nattetimer på at søge efter “find din stemme” og “find din stil” guides på Google.
De sagde jo alle sammen noget forskelligt:
Skulle jeg have styr på det visuelle først? Eller alle mine tanker bagved kunsten?
Var det vigtigt at bygge et brand fra starten? Og effektivisere min arbejdsgang? (Hvad filan var min “arbejdsgang” overhovedet?)
Eller skulle jeg bare “huske at trække vejret og lade inspirationen komme af sig selv”?
Det hele kørte på højtryk i knolden på mig. Og jeg var rædselsslagen for, at jeg aldrig ville nå til noget, der bare kom i nærheden af at være kunstner. Og værst af alt: at jeg måtte give op og bare lade mig sygne hen på mit hverdagsjob som en glemt stueplante i hjørnet. Jeg havde allerede de brune spidser på mine mentale blade, så der var nok ikke så langt igen..
Ej, jamen stakkels mig dog. Som du nok kan høre, er et af mine skjulte talenter at male fanden på væggen. Det er da også nærmest en form for kunst? Men sagen der den, at jeg havde en række forvirrende år, hvor jeg famlede rundt i blinde med et kamera i den ene hånd og en notesblok i den anden for at finde formålet med min kreativitet.
Fra udbrændt fotograf til energisk fotokunstner
Efter at have arbejdet som fotograf siden 2005, følte jeg mig nemlig fuldstændig udbrændt kreativt. Ærlig talt, så følte jeg mig kvalt under altid at skulle fokusere på mine kunders ønsker og ikke på mine egne idéer. Og det gjorde til sidst dagene i mit fotostudie til et samlebåndsarbejde.
Men jeg gjorde selvfølgelig, som vi mennesker gør bedst – jeg traskede videre. Hvilket gjorde mig mere og mere depressiv og jaloux på kunstnerne på Instagram, der i mit hoved “bare kunne lave, hvad de ville.”
Den ændring, jeg uundgåeligt ledte efter, kom dog ikke helt, som jeg havde forventet.
Der skulle nemlig en voldsom rygskade med dertilhørende lang sygemelding til, før jeg for alvor vinkede farvel til bryllupper, portrætter, boudoir og babybilleder. Og det var ikke helt med min gode vilje, for det var jo dér mine kompetencer lå.
Men jeg blev nødt til at ompotte mit hoved og grundigt studse mine forventninger til mig selv. For pludselig var jeg fysisk ude af stand til at stå med mit kamera i hånden i længere tid af gangen.
Og der gik lang tid, før jeg endelig turde kaste mig ud i fotokunstens verden og begyndte at skabe billeder for min egen skyld. Som kunstner.
Derfor skal du have en unik stemme som kunstner
Mit hoved eksploderede nærmest, da jeg endelig tog springet fra familie- og modelfotograf til at lave fotokunst.
Jeg gik fra at have en lækker ensartet stil, som mine kunder forventede af mig. Og fra at vide præcis hvad mine kunder kunne lide og ville have. Til overhovedet ikke at kunne råbe folk op på de sociale medier.
Og så gik det op for mig, at det at være kunstner er noget helt andet end at arbejde kommercielt.. Ja, det havde jeg sjovt nok ikke regnet med.
For det første fandt jeg ud af, at det ikke var så ligetil “bare at kunne lave, hvad jeg ville”. For det andet opdagede jeg, at hvis jeg ikke kunne fortælle historier og skabe emotionelle reaktioner med mine billeder, så fik de ingen opmærksomhed.
Sagt på en anden måde, så var jeg nødt til at genopfinde mig selv, før jeg kunne få folk til at lytte.
Hvad ville jeg sige med mine billeder? Hvordan skulle de se ud? Hvorfor ville jeg overhovedet være kunstner? Hvorfor brændte jeg så tosset for at dele mine idéer med verden?
Det var som at proppe munden med 30 holdkæftbolcher på én gang.. umuligt.
Forhåbentlig kan du bruge et par af de tips og tricks, som jeg har lært undervejs, så du kan finde din egen stemme. Men husk, at ikke to kunstnere er ens, og det er vores rejse heller ikke.
Forskellen på din stil og din stemme som kunstner
Rigtig mange guruer taler om, at det vigtigste er at have en ensartet stil eller et “brand” som kunstner. Det er også hamrende vigtigt, tro mig.
Men for mig er det kun en lille bid af kagen.
Derfor har jeg samlet alle de vigtigste ingredienser under det, jeg kalder min “stemme”. Og den består af:
- Stil: Det visuelle udtryk. Mit “brand”. Det, der gør min kunst genkendelig på 20 meters afstand. Mit medie, materialevalg, farver, motiv, komposition og teknikker. Det folk forventer at se, når de hopper ind på min Instagram profil eller hjemmeside.
- Vision: De store armbevægelser. Alle mine drømme og mål for min kunst. Hvor vil jeg udstille? Hvordan vil jeg leve af at være kunstner? Hvordan vil jeg huskes?
- Budskab: Den dybere mening. Hvad vil jeg fortælle med min kunst? Hvad brænder jeg for at tale om? Hvad skal folk have ud af at opleve min kunst?
- Temaer: Det, der binder mine billeder sammen. De forskellige ting, jeg kan tale og fortælle historier om, som alle er en del af mit budskab.
Ved at kigge på en masse forskellige kreative forretninger, har jeg fundet ud af, at de fleste af os kan angribe vores kunstpraksis på den samme måde.
Og så er det faktisk underordnet, om vi fotograferer, maler eller optræder med at stå på hovedet. Hvis vi vil påvirke folk med vores kunst, er det i mine øjne de samme 4 ting, der altid går igen: Stil, vision, budskab og temaer.
Derfor er din stemme så vigtig
Puha, det kan godt virke som lidt af en mundfuld. Men så vil jeg gerne lige slå bremsen i og sige, at jeg absolut ikke havde styr på det hele til at begynde med. Det er langsomt kommet på plads, jo mere kunst jeg har lavet, og jo flere konkurrencer og udstillinger jeg har deltaget i.
Men min erfaring er, at det at have en meget specifik stemme er omtrent lige så vigtigt, som det er at producere selve kunsten.
Shit, virkelig? Ja. Uden kunst er der selvfølgelig ingen kunstner, det er klart. Men uden en fokuseret stemme, så kan det altså være utrolig svært at nå ud til fremmede mennesker med førnævnte kunst.
Da jeg endnu ikke vidste, hvor jeg ville hen med min kunst, føltes det lidt som det amerikanske ordsprog “throw spaghetti at the wall and see what sticks”. Hvilket i virkeligheden er ligeså meget spild af mad, som det er spild af mine evner som kunstner.
Hvis der ikke er et mål og en tanke bag, så er det nærmest bare tilfældighedernes spil. Og det har jeg altså ikke tålmodighed til på min kreative rejse.
En omgang spaghetti bolognese skal i hvert fald ikke bestemme, om jeg skal kunne leve af min kunst.
Din unikke stemme er ligesom en bog..
Jeg er vild med finurlige metaforer, så bær over med mig, når jeg sammenligner det at være kunstner med en bog.
Jeg forestiller mig nemlig, at jeg går ind i en boghandler. Dog er romaner, selvbiografier og faglitteratur skiftet ud med bøger, der hver især udgør essensen af én enkelt kunstner. Men i stedet for at se personens kunst har jeg kun en for- og bagside at forholde mig til.
Hvordan vælger jeg så, hvilken bog jeg har lyst til at læse? Det er jeg nødt til at gøre ud fra omslaget alene. Og netop derfor er hver enkelt kunstner-bog nødt til at være meget skarp i sit udtryk for at skille sig ud fra mængden.
Jeg, som kunstner, er naturligvis ikke en bog. Undskyld, hvis du troede på mig dér. Men det er alligevel et godt billede på alt det omkringliggende, som jeg skal have styr på.
Hvis vi fortsætter med boghandler metaforen, så kan du se min stil, vision, budskab og temaer som flere dele af den samme bog.
Hvordan har jeg så lavet hele denne “bog”? Altså nu er tålmodighed jo en dyd, så bare hæng på.
Men måske det er en god idé at sætte en kop kaffe over. For din stemme som kunstner kommer du desværre ikke sovende til.
Hvad er din stil som kunstner?
Alle gode kunstnere har en unik stil. Og nej, jeg skal ikke prøve at gøre mig klog på, hvad en god kunstner er. Puha, det ville være som at kaste mig baglæns ud fra 10 meter vippen og forvente en maveplasker. For kunst er selvfølgelig subjektivt.
Men alle de succesfulde kunstnere, jeg har mødt, har det til fælles, at de har en meget gennemgående stil.
For mig betyder det, at en fremmed vil kunne se på en række af mine billeder og identificere dem som kommende fra den samme kunstner, altså mig.
Så det er en række fællestræk, som binder mine billeder sammen. Og det er rigtig vigtigt, hvis jeg vil have folk til at bide mærke i mit arbejde og huske mine værker frem for en anden kunstners.
Find din egen stil
Når jeg laver mine billeder, er der altid en ensartethed i min brug af medie, materiale, farver, motiv, komposition og teknikker.
Lad os tage dem en for en.
Vælg det rigtige medie til din kunst
Det siger sig selv, at jeg var nødt til at vælge, hvordan jeg fysisk ville lave min kunst, da jeg startede.
Så når jeg taler om et “medie”, mener jeg i virkeligheden, hvilken type kunst jeg laver på et meget basisk niveau. Jeg laver fotokunst, hvilket betyder, at jeg fotograferer og bruger mine fotos i min kunst. Slut bum færdig. Det fortæller intet om, hvordan min kunst ser ud. Men havde jeg ikke besluttet mig for et specifikt medie, ville jeg forvirre mine følgere helt vildt, fordi de ikke ville ane, hvad de kunne forvente.
“Fotograferer hun i dag? Eller maler, syr eller strikker hun? Er hun skulptør eller danser?”
Da jeg har en baggrund som fotograf, var det naturligt for mig at kaste mig over fotokunsten. Men selvom det ikke er mit primære fokus, og jeg sjældent viser det på Instagram, så maler jeg rent faktisk også. Jeg lærer dog stadig, og derfor er det ikke en del af min stemme som kunstner.. endnu.
Skal du holde dig til kun ét medie som kunstner?
Nej nej nej, slet ikke.
Jeg er for eksempel sikker på, at mit valg af medie helt sikkert kommer til at gennemgå en udvikling i fremtiden. For jeg har nemlig planer om at inkludere maleri i mine kunstprint, så de bliver til mixed-media billeder. Men mit hoved fokus vil altid være på min fotokunst, og mine billeder vil altid udspringe af dét medie.
Det jeg forsøger at slå fast er, at det er bedst at have et fokuspunkt. Et bestemt medie, som er kernen i min kunst.
Men derfor kan jeg sagtens lave afstikkere fra mit medie som for eksempel nogle mixed-media kunstprint. De skal bare passe ind i min generelle stemme, og altså følges med min stil, vision, budskab og temaer.
Mit bedste råd til dig, der stadig er i startfasen, er at eksperimentere derudaf. Mal, fotografer, tegn, dans og bliv ved med at være åben for nye muligheder. Så skal den ene ting, du kan blive ved med at lave uden at blive træt af den, nok komme snigende.
Sådan finder du det rette medie for din kunst
Da jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at træde væk fra arbejdet som fotograf, stillede jeg mig selv disse spørgsmål:
- Er der et specielt medie, som jeg godt kan lide at arbejde med? Det kunne f.eks. være akrylmaling, oliemaling, fotografi, skulptur, musik, performance, broderi, collage etc.
For mig var det at fotografere og derigennem at arbejde med modeller, der skulle instrueres. Og så var jeg rimelig sej (hvis jeg skal sige det selv) til at planlægge et fotoshoot, så jeg kom så tæt som muligt på det billede, som jeg havde inde i hovedet.
- Er der noget, som jeg slet ikke bryder mig om at arbejde med?
Nogle gange er det lettere at sortere fra end til. Jeg var hamrende dårlig til at sy, så dén vej skulle jeg i hver fald ikke. I forhold til at fotografere var jeg heller ikke den tekniske fotograf. Jeg var hamrende visuel og skruede på tingene, indtil de så rigtige ud. Men jeg kunne ikke huske lukkertids-tabeller udenad. Så mit fokus skulle være på den kreative del, hvilket også er, hvorfor jeg elskede arbejdet i Photoshop.
Du kan også være mixed media kunstner
Det behøver ikke altid at være så snorlige. Faktisk kan det være rigtig sjovt at blande medier.
Et af de spørgsmål, jeg brugte, var:
- Kan jeg blande to forskellige medier sammen for at lave noget nyt? Det kunne f.eks. være collage og maling eller fotografi og levende billeder eller måske to forskellige musikgenrer.
Jeg elskede både at fotografere og male, og kom derfor frem til at give al min fotokunst en malerisk tekstur.
Indimellem får jeg faktisk kommentarer fra folk, der er i tvivl om, hvorvidt billederne er malerier. Og det er i mine øjne et kæmpe kompliment.
Kig på andre kunstnere for at få inspiration
Det er absolut ikke en dum idé at lave lidt research. En hurtig tur på Pinterest kan være en skøn overspringshandling.
For at komme i gang, brugte jeg disse spørgsmål:
- Hvordan arbejder andre kunstnere indenfor mit valgte medie? Er der noget jeg kan gøre anderledes, eller er der specifikke teknikker, som jeg gerne vil arbejde med?
Jeg begyndte at researche fotokunstnere og fandt ud af, at jeg især elskede at bruge nøgenhed som symbol på sårbarhed. Og det adskilte mig fra mange af de andre fotokunstnere, der også lagde fokus på at fortælle historier med deres billeder.
Det gjorde også, at jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at lære en hulens masse mere om Photoshop og fotomanipulation for at kunne hamle op med de andre.
Materialevalg
Da jeg havde valgt mit medie, altså fotokunsten, stod jeg overfor en svær beslutning. Hvordan skulle jeg printe mine billeder?
Og hold nu lige fat på hat og briller, for der er saftsuseme mange måder at printe på!
Jeg kunne vælge at printe selv derhjemme og måske investere i en god printer. Eller jeg kunne sende mine billeder til fotohandleren.
Havde jeg gået en af de to veje, skulle jeg have tænkt over, hvilket papir jeg skulle købe. Og om jeg ville lave blanke eller matte fotos.
Men jeg valgte at overlade det til en professionel kunsttrykker, som kunne lave det, der hedder Giclée tryk. Hvilket er toppen af poppen, når man taler om kunstprint.
Med denne printmetode er mine billeder tilmed erklæret arkivkvalitet og kan holde i minimum 100 år.
Derfor kan jeg også sælge mine billeder i Limited Edition serier til en langt højere pris, end hvis jeg havde printet selv.
Havde jeg været maler, var det nogle andre ting, jeg skulle tænke over:
Akvarel-, olie eller akrylmaling? Dyre eller billige lærreder? Kustnerkvalitet eller studiekvalitet af maling? Og mange andre ting, som jeg ikke har lige så godt styr på, som jeg har på min fotokunst.
En ensartet farveholdning samler din portfolio
Alle mine billeder har ikke nødvendigvis helt den samme farvepalette. Men alligevel holder min portfolio af billeder sig nogenlunde indenfor den samme farveholdning.
Og hvad betyder dét så, Karl Smart?
Det betyder, at jeg primært arbejder indenfor de mørke toner. Mine billeder er absolut ikke lyse, minimalistiske og “lette”. De er mørke, intense i farverne og fyldt med mange detaljer. Og derfor bliver de langt mere “tunge” i deres udtryk.
Så hvis jeg pludselig lavede lyse billeder med en helt klar og ikke-grumset farveholdning.. eller måske ligefrem begyndte at bruge neonfarver, så ville de ikke passe ind i min stil.
Overdrivelse fremmer naturligvis forståelsen. Men hele pointen er, at hvis jeg er konsekvent med mit valg af farver, så kan man lettere genkende mit arbejde.
Motivet er vigtigt
At jeg har valgt, at jeg kun fotograferer kvinder og gerne de halvnøgne af slagsen, er blevet en ting, som folk kan genkende mine billeder på.
Når de så kommer nærmere, bliver de suget ind af historien i billedet og ikke mindst af mine skrevne ord, som altid akkompagnerer mine billeder. Den gennemgående fortælling om mental sårbarhed er noget, som mange gerne vil have mere af. Og derfor vender de tilbage for at få den samme oplevelse med min kunst igen.
Det er i hvert fald den feedback, jeg har fået et utal af gange. Så den tillader jeg mig at tro på. Også selvom det falder mig noget så unaturligt at rose mig selv.
For mig er valget af motiv en af de vigtigste faktorer, når jeg tænker på min stil. Det betyder dog ikke, at jeg nødvendigvis altid skal bruge præcis det samme motiv. Men mine billeder har altid en stærk kvindelig hovedperson.
Jeg varierer dog lidt i, hvordan jeg bruger min model. Og jeg giver rent faktisk nogle gange mine modeller tøj på. Ja, det er faktisk ikke løgn..
Men okay, hvis jeg skal være ærlig, så sker det oftest, når det er et selvportræt.. gælder det også? (Se mit første selvportræt “The First Step” herunder).
Du må ikke forvirre beskueren
Da mine billeder altid indeholder en model, ville folk blive forvirrede, hvis jeg lige pludselig lavede rene landskabsbilleder eller fotograferede blomsteropsatser.
Da jeg stadig var i den fase, hvor jeg eksperimenterede, var det naturligvis helt fint, at jeg sprang rundt imellem forskellige motiver.
Så du skal ikke blive nervøs, hvis du ikke har fundet dit favoritmotiv endnu.
Tag f.eks. en kendt maler som Claude Monet. Mange af os kender ham bedst for de fine åkandebilleder, som han brugte de sidste 20 år af sit liv på at male. Men inden han slog sig fast på netop det motiv, prøvede han en masse ting af.
Så i virkeligheden ændrede hans stil sig i forbindelse med, at han blev dygtigere og fik nye interesser. Og jeg vil da gerne vælge at tro på, at det er okay for mig at ændre min stil og mit motiv i fremtiden. Hvis jeg altså får lyst til det. Så længe jeg ikke springer rundt imellem de forskellige motiver men lader min kunst udvikle sig naturligt.
Komposition
Det Gyldne snit, trekanter, bløde S-former, ledende linjer, tredjedele.. *dyb indånding*. Der er meget at holde styr på, hvis kompositionen skal sidde lige i skabet.
Men er det så vigtigt?
Både og. For mig giver det god mening at tænke lidt over kompositionen, når jeg laver mine billeder.
Som en del af mit arbejde med komposition, har jeg valgt, at al min fotokunst er kvadratisk. Det ser i mine øjne bare lækkert ud.
Og så arbejder jeg altid med tredjedele.
Ofte er min model placeret centralt i billedet, men jeg bruger altid Photoshops indbyggede crop-funktion til at tjekke kompositionen. Det sker ofte, at billedet bliver mere harmonisk, hvis et interesse punkt ligger lige der, hvor linjerne skærer.
På billedet herunder har jeg med vilje placeret modellen, så hendes krop følger den nederste horisontale linje. Derudover er hendes hoved nogenlunde i krydspunktet mellem den samme linje og den vertikale højre linje.
Træet er desuden placeret i højre del af billedet, så stammen holder sig indenfor den højre vertikale tredjedel. Og så bevæger røgen sig mod venstre øverste hjørne, så der også sker noget i krydspunktet deroppe.
Nogle gange lægger jeg meget tanke bag. André gange kommer det mere af sig selv. Men det kan give en vis form for ro i billedet, synes jeg.
Det vigtigste er dog i mine øjne, at jeg holder mig til en nogenlunde ensartet måde at komponere mine billeder på.
Teknikker
Som fotokunstner
Som fotokunstner tænker jeg ofte over, om jeg bør lære nye teknikker for at forbedre min arbejdsproces eller bare for at blive dygtigere.
Men for at have en sammenhængende stil har jeg i virkeligheden gjort mig en del tanker om hvilke teknikker, der går igen i mit arbejde.
For mig er de her ting vigtige:
- Mine billeder ser realistiske ud. Selvom de er sammensat af (ofte) 20-30 forskellige fotos, ser det ud som om, at de er fanget i kameraet og ikke fotomanipuleret sammen.
- Jeg har styr på mine lyskilder og skygger, hvilket igen gør billederne mere realistiske. Alle skygger falder til samme side, og du kan se, at de følger en bestemt lyskilde. Bruger jeg stearinlys sørger jeg både for lysskær og skygger.
- Jeg fotograferer altid i overskyet vejr, når jeg ikke er i mit fotostudie. Det betyder, at der ingen skygger er på modellen, så jeg selv kan tegne dem på bagefter. Det gør det meget lettere for mig at spejlvende og dreje elementer, da lyset falder ens fra alle sider.
- Det er vigtigt for mig at arbejde “ikke-destruktivt” i Photoshop. Det betyder, at jeg altid bruger et nyt lag, hver gang jeg foretager mig en handling i programmet. På den måde ødelægger jeg ikke noget, og kan altid gå tilbage uden at skulle trykke “undo” halvtreds gange.
Som maler eller anden kunstner
Hvis jeg var professionel maler, ville jeg også tænke meget over, hvilke teknikker jeg holdt mig til. Det kunne være specifikke værktøjer. Men det kunne også være forskellen på at male realistisk og abstrakt, og præcis hvor jeg lå på skalaen derimellem.
Jeg ville tænke over, om jeg ville bruge mange tynde nærmest gennemsigtige akryl lag eller lave tykke lag med oliemaling for at få tekstur. Eller måske bruge maling, der løber?
Kort sagt ville jeg tage et kig på alle de processer, der udgjorde min kunst. Og så ville jeg tage nogle valg og holde mig til dem. Okay, det sidste kan være ret udfordrende men vigtigt.
Hvad gør netop din kunst unik?
At tiltrække nye følgere og potentielle købere er ikke så nemt som at knipse med fingrene. Æv, gid det var.
Så for at undgå, at min kunst-bog (for at blive i boghandler metaforen) bliver glemt bagerst på hylden, har jeg været nødt til at blive helt klar over, hvad der gør min kunst unik.
For desværre kan folk sagtens finde på at vælge kunst, der slet ikke er lige så flot og gennemtænkt som min. Det sker, hvis jeg ikke følger alle de ting, som jeg lige har fortalt dig om.
Men det sker også, hvis jeg glemmer min vision – altså mine mål som kunstner.
Folk går ofte efter det, de kan forstå. Enten fordi det er tydeligt, hvad jeg som kunstner vil fortælle. Eller fordi billedet taler til dem på et følelsesmæssigt plan.
De behøver ikke nødvendigvis at forstå alt ved min kunst. Men min erfaring er, at deres opmærksomhed hurtigere bliver fanget, når alt det visuelle hænger sammen med følelserne og historierne i mine billeder.
Da jeg startede, stillede jeg mig selv dette spørgsmål:
- Hvordan er min kunst anderledes end andre fotokunstneres værker?
Æh bæh, det var sørme svært at svare på. Indtil jeg blev helt skarp på mit budskab (som jeg fortæller om lidt længere nede).
Mine billeder adskiller sig nemlig fra mange andre fotokunstneres, fordi de alle har et gennemgående budskab om mental sårbarhed. Så dér har jeg en fordel, fordi jeg ikke hopper rundt og fortæller tusindvis af forskellige historier.
Hvad er din kunstneriske superkræft?
Jeg hopper lige i min spandex-dragt med tilhørende maske og spænder kappen på ryggen. For selvfølgelig er jeg da en superhelt med superkræfter!
Okay, det bliver måske lidt træls at finde udklædningskassen frem, hver eneste gang jeg går i studiet. Men der er nu alligevel noget om det..
De fleste kreative mennesker har et eller andet, som de er specielt dygtige til eller ekstra glade for at lave.
Min “superkræft” behøver ikke at være noget, som jeg er meget bedre til end alle andre kunstnere. For ærlig talt, så kan alt læres. Og vi kan ikke alle være super talentfulde barnestjerner, der laver fantastiske værker som 5-årige. Og nej, det var ikke mig.
For mig er min superkræft noget, som jeg interesserer mig så meget for, at jeg kan blive ved med at lave det uden at blive træt af det.
Rent faktisk har jeg to, og det er måske lidt snyd. Den første er at generere idéer til min fotokunst. Jeg elsker at finde på, og jeg får inspiration alle vegne fra. Det kan jeg simpelthen ikke blive træt af.
Nummer to er at nørde med billederne i Photoshop. Jeg har en rimelig cool evne til at ramme det billede, jeg havde inde i hovedet, før jeg begyndte.
Hvis du vil have lidt inspiration til at generere idéer, så kan du klikke på blogopslaget herunder.
Sådan får du din kreativitet tilbage
Er din kreativitet taget på ferie - uden dig? Eller mangler du ideer til dit næste billede? Her er de værktøjer, jeg selv bruger, når jeg mangler inspiration eller har brug for at generere nye idéer. Du finder også tips til, hvad jeg gør, når jeg sidder helt fast i midten af et projekt.
Hvad er din vision som kunstner?
Så, nu bliver det spændende.. eller måske lidt overvældende. Det afhænger måske af, hvor langt man er på sin kunstnerrejse.
Ærlig talt så vil jeg sige, at hvis jeg kun malede eller tog billeder som hobby og ingen interesse havde for at sælge min kunst, så var der ingen grund overhovedet til at tænke over min vision.
Psst.. det er faktisk helt okay at være hobbykunstner og være kreativ kun for ens egen skyld.
Men da jeg havde en drøm om at udstille min kunst og vise den frem til verden, så var det en vældig god idé at grave lidt dybere.
Jeg ser min vision som en sammenfatning af alle mine drømme og planer, og hvordan jeg gerne vil opfattes af verden.
Den giver mig en rød tråd at holde fast i, når jeg står og skal tage en beslutning om min kunst. Og så giver den mig en overordnet retning at arbejde frem mod.
Hvornår har jeg sidst brugt min vision?
Fornyligt måtte jeg tage fat i kraven på min vision og ryste den, indtil den fortalte mig, hvilken beslutning jeg skulle tage.
Jeg havde nemlig muligheden for at være med på en online portal for fotokunstnere. Det lød skide lækkert. De ville opbygge et publikum af købere, og så ville de endda printe og sende billederne for mig. Ih hvor nemt. Så hvorfor endte jeg med at sige nej?
Det gjorde jeg, fordi min vision står meget klart: Jeg vil lave Limited Edition kunst, der kun kommer i meget små oplag og bliver signeret af mig, før de sendes til kunden. Og så skal der desuden lægges et “Certificate of Authenticity” med i pakken, så kunden ved, at det er den ægte vare.
Og det kunne ikke lade sig gøre, da de stod for al print og forsendelse. Så selvom det lød som “lette passive penge”, valgte jeg at trække mig. For det ville simpelthen gå for meget på kompromis med det, jeg står for.
Så der kom min vision mig virkelig til hjælp. Det var da godt nok heldigt, at den rent faktisk kunne bruges til noget.
Hvad indeholder en vision?
“Behøver jeg virkelig en vision? Det er bare så kedeligt.” Det var mig for nogle år siden, inden jeg tog et intensivt business kursus for kunstnere. Så begyndte det hele pludselig at give mening, for min vision påvirker i virkeligheden alt jeg gør som kunstner. Uanset om det er, når jeg skriver et opslag på Instagram, eller om jeg takker ja eller nej til en udstillingsmulighed.
I mine øjne er der nogle helt faste ting, der indgår i min vision:
- Drømmene: Hvor vil jeg hen med min kunst?
- Målene: Hvordan kommer jeg derhen?
- Eftermælet: Hvordan vil jeg gerne huskes som kunstner?
Hvor vil du hen med din kunst?
For mig startede det med følgende spørgsmål:
- Hvad er min ultimative drøm for min kunst?
Min drøm er for det første at kunne leve 100% af min kreativitet og at hjælpe andre kunstnere med at gøre det samme. Og for det andet at være med til at sørge for, at vi taler om mental sårbarhed.
- Hvor ville jeg ønske, at min kunst blev udstillet?
Jeg drømmer om en udstilling på Charlottenborg, som er “the place to be” for nye kunstnere i Danmark. Og så vil jeg vildt gerne have mine billeder på gallerier i Paris og Venedig.
Min vildeste drøm i forhold til at udstille er at lave et interaktivt show med både billeder, skulpturer og levende modeller. Så er det sagt, og det er hermed smidt ud i universet!
- Hvordan vil jeg leve af at være kunstner?
Jeg vil leve af at sælge min kunst og undervise andre kunstnere i Photoshop, fotografering, kreativitet etc.
- Hvis jeg følger den retning, hvor vil jeg så gerne være om 2 år?
Så har jeg for længst sluppet mit deltidsjob helt. Måske freelancer jeg stadigvæk en smule, men primært laver jeg kun kreative opgaver for mig selv. Basta.
Hvordan kommer du derhen?
Det kan være hamrende svært at sætte mål som kunstner. Især i starten, hvor det hele er lidt usikkert.
Men kigger jeg på ovenstående mål, kan jeg da alligevel lave en form for handlingsplan. Her er et par hurtige punkter til inspiration:
- Hvis jeg vil udstille min kunst på præstigefulde gallerier, er jeg nødt til at sende ansøgninger til dem. Jeg kan starte med at søge mindre kendte steder eller deltage i en masse “open calls” (konkurrencer) for at kunne skrive flere ting på mit kunstner CV.
- Skal jeg sælge min kunst gennem gallerier, skal jeg først få dem til at lægge mærke til min kunst og ville repræsentere mig.
- Vil jeg sælge min kunst selv, skal jeg have en god webshop.
- For at udleve min drøm om at undervise, skal jeg have lavet mit første kursus. Jeg skal have styr på indholdet, en kursus platform og min markedsføring.
For mig er det en god idé at sætte delmål, og altså opdele de kæmpe drømme i mindre bidder. Det er trods alt lettere at sige til mig selv, at jeg skal “vælge en kursus platform” end at råbe ind i spejlet “du skal leve af at lave undervisning NU!”
Hvordan vil du gerne huskes som kunstner?
Bliver det for morbidt at tale om mit eftermæle som kunstner? Næh, egentlig ikke. For det er ikke kun, hvordan jeg vil huskes, efter jeg er død. Det er også, hvordan jeg vil have, at folk tænker om mig om 5 eller 10 år, hvis jeg har krydset deres vej.
Jeg vil gerne huskes som hende kunstneren, der hjalp andre nystartede kunstnere med at komme i gang.
Hende, der skabte et fællesskab af kunstnere, der havde lyst til at støtte hinanden i stedet for at være konkurrenter.
Og hende, der åbnede for samtalen om mental sårbarhed, fik folk til at føle sig mindre alene og påvirkede dem til at tale mere åbent om deres følelser.
Hvad er dit budskab?
Endnu et af de store spørgsmål, som fik adskillige nye grå hår til at kigge frem, da jeg startede min rejse som kunstner. Men i mine øjne absolut også et af de vigtigste, hvis jeg ville have folk til at huske mig og min kunst.
“Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med min kunst. Jeg laver den bare!”
Det var i hovedtræk min første reaktion. Men rigtig mange kunstnere har faktisk ikke gjort sig klart, hvad de gerne vil fortælle med deres kunst, og det var netop til min fordel. For det gav mig større mulighed for at skære igennem masserne, når jeg i modsætning til dem fokuserede på mit budskab.
“Men er det ikke lige meget? Jeg vil da ikke bestemme, hvad folk skal tænke, når de ser min kunst!”
Selvfølgelig var jeg bange for at hive fortolkninger ned over hovedet på folk. Derfor undlod jeg ofte at skrive en tekst til mine billeder, når jeg delte dem på de sociale medier. Og jeg var små-bange for at dele mine tanker, når jeg blev spurgt om, hvad mine billeder handlede om.
Men når jeg ikke hjalp dem, der så på mine billeder med at leve sig ind i mit unikke univers, så tabte jeg helt sikkert også mange potentielle følgere på gulvet.
Så gik det op for mig, at jeg ikke behøvede at fortælle folk, præcis hvad de skulle tænke. Jeg skulle bare lede deres tanker lidt på vej.
Hvad brænder du for at dele med verden?
Min første indskydelse, da jeg hørte ordet “budskab” var bare at finde på noget tilfældigt i panik. Gudskelov endte jeg med at bruge en rum tid på at blive klar over, hvad der tændte en kreativ ild i mig.
Pludselig blev jeg klar over, at jeg rent faktisk havde historier gemt derinde, som jeg gerne ville dele med verden.
I modsætning til min første reaktion, så fandt jeg ud af, at et budskab ikke behøvede at omhandle hverken klimakrisen eller dyrevelfærd. Kort sagt skulle det altså ikke være et politisk budskab. Det skulle bare afspejle det, jeg brændte for.
Rent faktisk havde jeg en overvældende lyst til at dele min kamp med depression, stress og angst. Ikke fordi det ville være nemme ting at tale om, tværtimod. Kunne jeg give andre mennesker oplevelsen af at føle sig “set”, så de måske ville føle sig mindre alene? Det var et forsøg værd, og derfor har budskabet i min kunst lige siden været “at tale åbent om mental sårbarhed”.
Dit budskab bliver dit kompas
Siden jeg fik formuleret mit budskab, har jeg været i stand til altid at bruge det som en rettesnor, når jeg skaber ny kunst.
At jeg satte mig fast på et budskab, har altså ikke begrænset mig, men har i stedet hjulpet mig med at holde mine billeder sammenhængende.
Min hjerne fungerer nemlig sådan, at det ofte er lettere at komme på idéer, når jeg arbejder indenfor et afgrænset område.
Jeg er altså hurtigere til at finde på nye idéer, når jeg følger mit budskab i forhold til, hvis jeg intet kompas har og bare kan kreere helt frit.
Hvis du har brug for lidt assistance til at komme i gang med et nyt billede, kan du med fordel hoppe hen til blogopslaget herunder.
Slip frygten: Tips til at begynde på et nyt billede
Det kan være svært at starte på et nyt billede, når det tomme hvide lærred bare stirrer tilbage på dig. Hvis du har svært ved at få sat det første penselstrøg og ender med at gå rundt om dig selv og udskyde det, så har jeg lavet en håndfuld tips til dig, som jeg selv bruger.
Hvilke temaer vil du arbejde med i din kunst?
Okay Frøken Lærerinde, jeg har et budskab. Men hvad så nu?
Selvom mit budskab gav mig en overordnet rød tråd gennem min kunst, blev det alligevel en smule svært at samle mine tanker om alle mine tusindvis af idéer.
Mental sårbarhed var jo en kæmpe suppedas af muligheder. Så hvordan skulle jeg indskrænke mig?
Det gjorde jeg ved at sætte mig fast på en række specifikke temaer. Som bonus betød det, at jeg heller ikke gik helt i sort, når jeg skulle finde på nye unikke idéer.
Jeg fandt også ud af, at så længe mit overordnede budskab i al min kunst ikke ændrede sig, så kunne jeg roligt blande forskellige temaer ind.
Du kan have utallige temaer i din kunst
Hvis budskabet er min mentale romans bagside, så er mine temaer alle kapitlerne.
Kapitlerne (temaerne) passer perfekt ind i bogen (budskabet), men er ikke ens hele vejen igennem.
Selvfølgelig kunne jeg lave kunst kun omkring det samme snævre tema ligesom Monet og åkanderne. Men der er også mulighed for at sprede mine idéer ud.
Kapitlerne i en spændende roman udvikler sig jo og fortæller hver især en lille historie. Og det kan min kunst også.
I min kunst kan du blandt andet finde følgende temaer, der alle falder ind under mental sårbarhed:
- Frygt
- Ensomhed
- Sorg
- Eftertænksomhed
- Svære følelser
- Begyndelse
- Død
- Mørke og lys
- Fortvivlelse og håb
- Overgivelse
- Etc. etc.
Og så længe jeg holder mig indenfor “mental sårbarhed”, vil jeg ikke forvirre dem, der kan lide min kunst. Og så hjælper det altså at have udspecificeret mine temaer fra start af. Så har jeg nemlig altid et kompas, hvis jeg bliver usikker på, om et billede hører til indenfor min stemme.
Konklusion
Troede du, at det ville være nemt at finde din stemme som kunstner? Noget, der måske kunne klares over en kop kaffe på en eftermiddag?
Okay, måske bliver det rent faktisk super nemt for dig.. men så råber jeg altså “snyd” herovre fra vinduet. Ja, fra vinduet. For jeg er i færd med at studse min mentale stueplante, der endelig trives i mit hektiske men kreative miljø.
Forhåbentlig kan du bruge nogle af mine tanker til at at komme hurtigere i mål med at finde din stemme som kunstner. I så fald må du endelig skrive en kommentar. Det er sgu lidt ensomt at hælde alle sine tanker ud og ikke vide, om de rammer nogen i den anden ende.
Og sagen er, at der er så mange stakkels kunstnere derude, der ligner småsyge bregner, fordi de ikke får gang i deres kunstnerbiks. Men hvis vi kæmper for det sammen, så kan det altså lade sig gøre.
Så hvis jeg kan arbejde med stil, vision, budskab og temaer i min kunst, så kan du i hvert fald også. Og jeg hepper med fra sidelinjen.
Hvis du vil dele min blogpost, kan du med fordel bruge knapperne herunder. Og så siger jeg pænt tak og bukker, fordi du vil hjælpe mig med at nå ud til flere mennesker.
Hvis du vil have en ekstra hjælpende hånd, så har jeg en gave til dig, som kun koster din email.
Du kan nemlig få mit skema, der stiller dig 12 forskellige spørgsmål, som kan hjælpe dig yderligere til at finde din stemme. Derudover vil du få 4 emails, som uddyber og inspirerer dig til at svare på spørgsmålene.
Og efterfølgende vil du så modtage mit nyhedsbrev, som er fyldt med tips og tricks til kunstnere.